 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
AUTOCAMPEREN |
|
|
| De f�rste �r med Spee |
|
|
|
N�r man k�rer rundt i en autocamper, sl�r det en, at de fleste, der har valgt denne ferieform, nok er p� den h�je side af de 50 �r. Denne m�lgruppe f�ler vi os ikke klemt ind i, selvom kaptajnen p� Speedy, Flemming, har rundet det skarpe hj�rne. Men resten af bes�tningen falder uden for gruppen, da navigat�ren, Lone, endnu ikke er fyldt de 40 og vores to letmatroser, Camilla og Nicolai, er fyldt 10 �r. |
|
|
|
Hvad har s� f�et os til at v�lge en autocamper ? Det er nok et noget kompliceret sp�rgsm�l, for der er flere baggrunde. Den f�rste er, havde vi igennem mange �r haft en st�rre sejlb�d, men var efterh�nden blevet tr�tte af den noget begr�nsede r�kkevidde man har, n�r man har havneplads i Sundet. Vi har v�ret syd om Sverige og gennem G�takanalen et par gange, og i Dalslandskanalen inde midt i Sverige adskillige gange og endvidere har vi bes�gt R�gen og Slien flere gange. Derfor var det ved at v�re sm�t med nye m�l og vi s� os om efter andre ferieformer. Da vi s� fik �konomisk mulighed i l�bet af for�ret 2002, faldt vore �jne p� campingkulturen. |
|
|
|
F�rst snakkede vi telt, men det var lidt for ukomfortabelt set i lyset af sejlb�den. Dern�st blev der kigge p� Camp-Letter, CombiCamps og lignende og endelig kiggede vi p� campingvogne, hvor vi hos Neerg�rd i Hedehusene fandt et enormt udvalg i brugte vogne til meget rimelige priser. Her br�d navigat�ren imidlertid ind og mente, at jeg ikke ville kunne affinde mig med at have en campingvogn h�ngende p� krogen af personbilen ned gennem Europa, hvilket jeg skyndte mig at give hende ret i. Herfra var springet ikke langt til en autocamper. |
|
|
|
Igen var det hos Neerg�rd vi fandt et godt udvalg, og i efter�ret 2001 k�bte vi s� vores f�rste autocamper, nemlig en �ldre B�rstner, monteret p� et Citro�n-chassis. Det var en alkove-model, hvor man sov oppe over f�rerhuset. Endvidere var der mulighed for at ombygge bord/sofa i midten af vognen til en stor dobbeltseng. Der var indgang bagest i vognen, hvor ogs� k�kken og toilet var placeret. Vi havde kun denne vogn i en m�ned, s� var jeg blevet godt og grundig tr�t af dens ringe motorkraft, og da vi p� en tur til Jylland, godt nok i strid modvind, m�tte ned i 2. gear for at komme op ad Storeb�ltsbroen, var m�let n�et. Vi syntes heller ikke, at placeringen af sengen i midten var s� god, da man ikke kunne komme fra alkoven til toilettet unden at vade over sengen i midten. Derfor kontaktede vi atter Neerg�rd og forelagde vores problemer, og vi fandt i stedet frem til en Hymer Camp Swing 554 fra 1998, der umiddelbart s� ud til at opfylde vores behov. Der var k�jesenge i bagenden, hvor b�rnene kunne sove og vi beh�vede derfor ikke at lave dobbeltseng midt i vognen og �jensynligt havde den ogs� en kraftigere motor, men dog ikke turbo. |
|
|
|
Autocamperen har de samme fordele som en b�d. Det er et lukket system. Man er forsynet med ferskvand i en stor tank, og der er spildevandstank. Der er et kasettetoilet med egen affaldstank. Der gas til madlavning, varme og varmt vand, og n�r bilen er uden 230 V forsyning, s� kan k�leskabet ogs� k�re p� gas. Endelig er der str�m fra 12 V akkumulatorer, og der er mulighed for at slutte 230 V til bilen. P� b�den havde vi monteret et solcellepanel, som leverede str�m til forbrugsakkumulatoren, og da vi syntes dette var en fortr�ffelig anordning, s� var noget af det f�rste vi monterede p� Speedy ogs� et solcellepanel. Vi er s�ledes nogenlunde uafh�ngige af at komme p� campingpladser, da vi er selvforsynede med energikilder. |
|
|
|
Vores f�rste l�ngere tur med den nye vogn, som b�rnene straks d�bte Speedy p� grund af dens langsommelighed, gik til Harzen, som vi bes�gte i P�sken 2002. Her havde vi ogs� nogle enkelte sm�problemer med motorkraften p� de op til 15%�s stigninger, som vi m�dte. Men ellers fungerede vognen perfekt. I den f�lgende Pinse tog vi s� til Stockholm, hvor opholdt os p� samme plads under hele opholdet. Her gjorde den monterede markise m�gtig gavn, og da vi endvidere havde investeret i front, sider og gulvt�pper til markisen, s� havde vi nu pludselig en ekstra spisestue, hvilket gjorde opholdet i vognen endnu bedre. |
|
|
|
S� n�ede vi frem til sommerferien 2002, hvor vi skulle p� vort 3 bes�g i Kroatien, men for f�rste gang i autocamper. Turen forl�b problemfrit, selv om der blev k�rt mange kilometer, for vi havde Dubrovnik i det sydlige Kroatien som m�l. P� en s�dan tur, hvor man ikke opholder sig i l�ngere perioder p� samme plads, f�lte vi, at en autocamper kom til sin fulde ret. Det er hurtigt at etablere sig og det er hurtigt at pakke sammen og komme videre. |
|
|
|
P� trods af motorkraften var vi glade for vognen, men Palmes�ndag 2003 forulykkede vi med vores "gamle" Speedy p� motorvejen mellem Osnabr�ck og M�nster p� vej til Paris. Der skete ingen personskade, men vognen blev erkl�ret totalskadet af forsikringsselskabet, og vi fik udbetalt et bel�b, der lige rakte til en ny "Speedy", stort set magen til den gamle. Vognen stod hos Neerg�rd, som jeg havde kontaktet straks efter uheldet, og han satte vognen til side, s� der ikke var andre der rendte med den. Vognen er 1 �r nyere, men til geng�ld med 20.000 km. mere p� spedometeret, men det bedste er, at motoren nu ikke l�ngere er en 2,5 D, men en 2,5 TDI, alts� en turbo-motor, som jeg l�nge havde �nsket mig. |
|
|
|
Det er en forn�jelse at k�re i den nye turbo-Speedy. Der er slet ingen problemer med overhalinger og heller ikke med at holde 110 km p� motorvejen. Det har s� ogs� vist sig, at den nye Speedy k�rer noget l�ngere p� literen, da man ikke sidder med speederen i bund hele tiden. Gamle Speedy k�rte omkring 6,5 km/liter, mens den nye ligger lige under 8,5 km/liter. |
|
|
|
Tilbage til startsiden: |
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Speedy 3 - Hymer 554/Fiat |
|
|
Speedy 1 - B�rster/Citro�n |
|
Speedy 2 - Hymer 554/Fiat |
|
|
|
|
|