Life of Agony...


Life of Agony Jeg blev utrolig chokeret, da den sørgelige nyhed kom til mig: Life of Agony var gået fra hinanden. Efter at have fulgt bandet i fem år var det pludselig slut. Det er som at miste en kæreste, når et band man elsker, pludselig er væk. Borte. Life of Agony var et beundringsværdigt band og musikken og teksterne, som de lavede, vil altid have en speciel plads i mit hjerte.
Jeg mener at nedturen startede da Keith Caputo forlod bandet. Whitfield Crane forsøgte at overtage vokalen, men som mange forudså, uden nogen videre succes. Ikke fordi, at Crane er en dårlig sanger, men ingen i verden er i stand til at erstatte Keith Caputo. Keith har en utrolig måde at udtrykke sig - og følelserne i alle sangene - på. Hans følelsesmæssige og unikke stemme rør virkelig ved noget i mig.
Fra den allerførste gang jeg hørte "Through and Through" på MTV's Headbangers Ball vidste jeg, at Life of Agony var MIT band...Jeg arbejdede i Kroatien på det tidspunkt som FN-soldat...Jeg havde for vane at sidde oppe mandag aften og optage de bedste musikvideoer på Headbangers Ball. Gudskelov optog jeg "Through and Through" uden at vide hvordan den var. Life of Agony