Gallery 5
crossing coast ice Vi krydser over revner i kystisen nær det gamle forladte bosted med det lidt makabre navn Inuafiqssuak - "stedet hvor mange døde", som har ligget tomt i mere end et århundrede. - Vi afventer det rette øjeblik at få hundenes opmærksomhed fangen, så vi kan få slæden med over revnen i et ryk. - I baggrunden Inglefield Lands kystruiner med de mange ar efter Indlandsisens hærgen.
Kystisen er mere eller mindre gamle skruninger, som ofte står på den tørre klippebund, især her i Kane Basin med den strenge kulde som gør, at ikke al isen når at forsvinde om sommeren, som er meget kort - en måneds tid.
at cape Madison Natligt udsyn over Kennedy Kanalens 3-4m høje pakis. Længere ude ses mørke tåger fra åbent vand ved nogle små isfjelde. Nu havde vi arbejdet os gennem pakisen uafbrudt i 16 timer, og var pjaskvåde af sved i vores pelstøj, - som derfor var frosset til et stift ispanser. Det er en vanskelig balance, når det er rigtigt koldt. Tager man for meget tøj af æder kulden sig ind, og især ansigt og ører udsættes for alvorlige forfrysninger - uden at man mærker det før det er for sent, og det jager som knivstik. Det kraftige pelstøj af rensdyr- og isbjørneskind er tilpas luftigt, så ispansret tørrer ret hurtigt væk igen. Vi slog lejr her, og så kan man hænge pelsen op til tørre i teltet, mens man varmer dagens eneste kødmåltid.
tent camp at the cape Lejet på de sammenstillede slæder er perfekt, især hvis man er heldig at falde i søvn mens der endnu er varme fra petroleumsprimussen. 
I forgrunden ligger det sidste medbragte proviant, en luns stenfrossen hvalros som hugges ud med økse, - fælles ernæring med hundene, god og kraftig mad, ikke særlig velsmagende. Men når det er eneste måltid varm mad nyder man det faktisk. 
Hundene er tøjret til fæster som hakkes i isen et stykke fra teltet, - af sikkerhedshensyn, for at hundene ikke skal holde tidligt morgenmåltid på udstyr og remtøj.
Arbejdet den nye dag ses tydeligt, - isskruningerne i baggrunden.
seal catch En lille sæl, skudt med riffel og derefter harpuneret inden luften går af den og den synker til bunds. Fangeren bærer sin riffel, ishakke og harpun, - ishakken til at prøve istykkelsen når man som her vovede sig ud på daggammel nyis. Emmen fra det åbne vand har skabt rimvækster overalt. - En sæl af denne størrelse rækker snart sagt ikke til meget mere end et enkelt måltid. Alt bliver spist, leveren nydes som en delikatesse, rå og varm. Når den er frosset må man hugge flige af med øksen, og rulle lidt spæk om, da den frosne lever er hård som flintesten og hærger mundhulen. Det øvrige deles med hundene, som også får skindet, skåret i terninger. Det er jo ellers handelsvare, men på rejse tæller overlevelsen mere. 
Open water Open water in the narrow Kennedy Channel btw. Greenland and Ellesmereland, 800 km north of Thule. - Ice drift from the Polar Ocean packs and breaks the ice, but in the extreme temperatures water freezes up quickly. The water steams in the harsh cold, building up the most fantastic rime growings everywhere. In this "boiling" inferno we could be lucky that a polar bear would show up anytime.
Kennedy Channel This is how far we came in the Kennedy Channel, further advance was for the moment not possible, due to the open water, and vivid packing ice, building up as we watched, from the strong pressure down the narrow sound here between Greenland and America. A fantastic view, with squeaking, rattleling crushing sounds, in ecco from the coast wall, - a "Dante's Ice Hell" with no passage. In background the impressive, towering 3-400 meters tall coast of Washington Land, standing like this all since the Benton Bay at the Humboldt Glacier. The sledges are now almost empty, we have no more supplies, - but was lucky to get two small seals in the open water.
chilly night fog I de ekstremt kølige nattetimer med temperaturfald til under - 50 gr. efterlader de dampende hunde en lang tågesky af iskrystaller, som bliver stående længe i det blikstille, over sporet. 
I baggrunden natsolen over det øde Washingtonland, Kane Basins nordligste grønlandske kyst. Længere borte ses Amerikas kyst, Ellesmereland, i Kennedy Kanalen.
Hvis du vil med og se dybere ind i Amerika skulle du klikke på "Fra Thule til Tennessee" på Velkomstsiden, om oplevelser - med udgangspunkt i mine drengeår i 40-50'erne herhjemme, over Grønland og New York til Midtvestens Prærie, genvejsadressen er http://come.to/Kjeld
Hosted by www.Geocities.ws

1