Siden ses bedst i fuldt skærmbillede. Tryk tasten "F11"
midnatssolen, hvad er det - og mørketiden
Arktis (Antarktis), polarcirklen, permafrost, skovgrænsen, tundra ?
Og særligt her i Danmark og Skandinavien: De lyse nætter ?
Det finder du svar på her. Men lad os begynde med begyndelsen, for bedre at forstå det.
Jorden kredser som bekendt om Solen - men det er jordakslens hældning i forhold til Solen, som giver årstidernes skift
Den første sol i Thule 22. februar kl 12. Solen bryder igennem en kløft i sydhorizonten, og fejer over Thule som en spotlight.
Det betyder slutningen på næsten fire måneders mørketid. Indtil midnatssolen begynder 23. april er der skiftevis dag og nat.
Midnatssolen er et lidt misforstået begreb . . for ret beset ligner det bare en almindelig solnedgang. Det særlige ved Midnatssolen er "trylleriet" ved en meget langvarig solnedgang hvor solen slet ikke går ned. På samme måde må man prøve at forestille sig vinterens tilsvarende mørketid hvor solen slet ikke står OP.
Den helt store oplevelse er i virkeligheden, når Solen, efter en måneder lang nats 'evigt' mørke, atter titter op, for et kort glimt ved middagstid, i syd, herover.
Selvfølgelig kan man i mørketiden se lyset nærme sig, når det er klart vejr. Et tiltagende lysskær i syd ved middagstid, ligesom i de lyse nætter i Danmark.
Men skyer og uvejr gennem vintertiden skjuler lysskæret, og så er det bare sort polarnat hele tiden. Med Døgnmånen der kredser, eller flammende nordlys.
Seqinersuup alakkaqqilerpai
qaqqavut kusanartorsuit
qamani neriuutit ikippai
maqaasiuartakkavut*
Solen kigger igen frem
Vore smukke fjelde
tænder håb i os
som vi så længe har set frem til
Polar explorer Knud Rasmussen, født i Grønland, som i 1910 oprettede handelsstationen
THULE og dermed reddede Grønland under dansk flag
Midnatssolen ved Thule Air Base og Knud Rasmussens Thule (fra 23. april til 22. august) med det karakteristiske Thulefjeld (Mt. Dundas)
Det er midnat og midsommer, juli. Solen er på sin bane hele horizonten rundt nået om i nord, og skinner henover Nordpolen
fordi Jorden hælder sin nordpol imod Solen. På skitserne længere nede ser du hvordan.
Som det ses, ligner den højarktiske sommer-midnatssol ikke en solnedgang, for her står solen højt, også om natten.
Men her er det den meget tidlige vinter-midnatssol i april. Her er det
på Indlandsisen nord for Thule hvor solen står lige i nord over en frygtindgydende kulde- og isørken med temperatur ned om minus 60 grader. Alle spør' 'hvordan føles det' ? Svar: Egentlig ikke koldt ! Men brændende som ild eller ætsende syre, og på sekunder er huden bedøvet og man føler intet, det er forfrysning, vejen til døden. Og hvis man ikke bevæger sig, æder en isnende kulde sig lynsnart ind på kroppen.
Skitsen viser sommer og midnatssol på det nordlige polarområde, vinter og mørketid på det sydlige
Polarcirklen (Arktiske Cirkel, Polarkredsen) opstår altså ved Jordens rotation som grænsen for midnatssol og mørketid
"midnatssolen" - eller rettere sagt døgnsolen skyldes ligesom årstiderne jordakslens cirka 23 graders hældning i forhold til Solen, og det gør at Solen indenfor Polarcirklen en del af året skinner 24 timer i døgnet, hvor den kredser himmelen rundt, og om natten skinner henover jord"akslens" omdrejningspunkt Nordpolen / Sydpolen. Vi i de nordlige egne har "de lyse nætter", et skær af midnatssolen !
Herved opstår polarcirklen som grænsen for det område omkring polerne, hvor Solen om sommeren skinner henover polakslen om natten, mens Solen i vinterens mørketid tilsvarende ikke når op over polarcirklen, selv ved middagstid, fordi man på grund af jordakslens hældning er i skyggesiden i forhold til Solen. Se på skitsen hvordan.
Lige omkring polarcirklen er der selvfølgelig forskel på om man står på et fjeld, eller i en dal, når Solen er lige ved horizontlinien.
Det er som bekendt Jorden der roterer om sin "aksel" Nord- og sydpolen. Men det ser man altså som at Midnatssolen kredser horizonten rundt - og det er et fænomen som fascinerer mange, og nogle rejser langt mod nord i Skandinavien - for måske bare at se regnvejr. De bedste chancer er selvfølgelig i Grønland, for her kan man komme længst mod nord, og her er vejret mest stabilt.
Hvor lang tid der er midnatssol afhænger af hvor langt nord for polarcirklen man er. Sydgrønland har ikke midnatssol, for polarcirklen er 700 km nordligere end Kap Farvel, det sydligste punkt - mens man højt mod nord i Thule har midnatssol allerede i vintertiden, fra april til august - uden at det giver nogen lang sommer, som kun er højst een måned, juli. Jo nærmere polen (nord- eller sydpolen), jo mere ens er solbanens højde over horizonten, og jo længere tid af året er der midnatssol - og det samme med vinterens mørketid.
På selve polen - nord eller syd - er der slet ikke almindelig dag og nat fordi Solen her kredser horizonten rundt uden synlig forskel, mens den langsomt i løbet af året stiger op fra horizonten eller daler under den. Her er der derfor et halvt års dag og et halvt års nat - med flere ugers tusmørke imellem, sådan som vi ellers kender det dag for dag !
På nord- og sydpolen er det derfor ikke Jordens rotation om sin pol der giver dag og nat en gang i døgnet - men Jordens kredsen rundt om Solen, og det tager som bekendt Jorden et år at kredse rundt om Solen.
Længere væk fra selve polen vil - mellem midnatssol og mørketid / sommer og vinter - være en periode med dag og nat som vi ellers kender det. Jo længere væk fra polen, des længerere periode med dag-og-nat, og kortere tids midnatssol og mørketid.
Indenfor Polarcirklen opfører Månen sig forunderligt nok på lignende måde, - er enten helt væk, eller kredser horizonten rundt..
Nord- og sydpolerne er ellers meget forskellige, Sydpolen befinder sig på det Antarktiske kontinent, ude på indlandsisen. Hvorimod Nordpolen befinder sig flydende ude på det kilometerdybe Polhav, året rundt dækket af flere meter tyk drivis med tidvise åbninger.
Polarcirklen har altså ikke direkte noget at gøre med permafrost, den dybfrosne jord som om sommeren kun tør lidt op i overfladen.
Arktis ("hvor bjørnen lever"), området omkring Nordpolen afgrænses af skovgrænsen, mindst 10 gr. gennemsnit i juli. Her er tundra, lavere vækster som polarpil og enebærkrat, og en rigdom af andre
arktiske planter og blomster som i den korte sommer vælder frem. Antarktis (modsat arktis) omkring Sydpolen, verdens 3. største kontinent, med en op til over 3 km tyk
indlandsis ligesom i Grønland, afgrænses på alle sider af verdenshavet, nærmeste land er Ildlandet, Kap Horn, Sydamerika. Permafrost og skovgrænse - tundraen - udbreder sig mest i nordlige polområde, forskelligt i Nordamerika, -Europa og Asien, efter havstrømme, højde og andre klimaforhold.
Omtrentlige tidsrum med midnatssolen i det nordlige polarområde
Nordpolen (her kredser Solen i syd ½ år) ............... april til oktober
Nordligste Grønland ................................... 4. april til 5. september
Spitsbergen (Svalbard) .................................. 14. april til 20. august
Thule ............................................................. 23. april til 22. august
Nordligste Asien ........................................... 25. april til 18. august
Nordligste Alaska ............................................. 2. maj til 12. august
Nordkap, nordligste Europa ............................... 9. maj til 5. august
Narvik, Norge og Kiruna, Sverige ........................ 23. maj til 22. juli
Yukon, Alaska ...................................................... 27. maj til 18. juli
Søndre Strømfjord, Kangerlussuaq lufthavn .............. 18. til 26. juni
Nordl. Island, polarcirklen, grænsen for midnatssol, kun .... 22. juni
Et halvt døgn med Midnatssolen. Begynder i vest kl. 18, daler i nord til midnat, og stiger mod øst næste morgen kl.06 (vi ser ikke dagens midterste timer fra 06-18 hvor solen står højst i syd).
Om man ser midnatssolen i disse tidsrum omkring midsommer afhænger af (om det regner) om man er i fjeld eller dal, om Solen i nattetimerne kan ses på sin kredsen om i nordhimmelen. Modsvarende tidsrum omkring midvinter er der mørketid, hvor Solen ikke når op på himmelen, selv til middag. Se skitse,
Og her skitser som også viser den roterende Jordklodes hældning på forskellige tider - årstidernes skift - på sin bane rundt om Solen. Den første viser Jorden set fra sin bane omkring Solen - som på øverste skitse. Den anden viser Jorden set fra Solen. Den røde cirkel er et udsigtspunkt i Thule, de yderste grå cirkler er Polarcirklen - altid på grænsen til sol og mørketid. De tre midterste grå cirkler er med vendekredsene yderst - de yderste punkter hvor Solen står lodret over Jorden, og med Ækvator i midten, hvor det er samme høje temperatur året rundt. De gule cirkler er Solen set fra Jorden i Thule, og i Danmark. Peg på dem med musen for at læse forklaringen.
Fra venstre ses: Jorden set fra sin bane omkring Solen, som på øverste skitse. Den anden viser Jorden set fra Solen. Den røde cirkel er et udsigtspunkt i Thule, de yderste grå cirkler er Polarcirklen, grænsen til midnatssol og mørketid. Tredje skitse viser Solens bane, som set i Thule. Sidste skitse viser det samme for Danmark. Følg skitsernes bevægelser et øjeblik, står de stille så tryk tasten F5. Det kan være lidt svært at forstå disse fænomener, men de skyldes altså både Jordens hældning, og kredsen om Solen.
Der snakkes meget om 'global opvarmning' og om det skyldes menneskets aktivitet og afbrænding af forskellige brændstoffer som øger CO2 (kultveilte) i atmosfæren, og virker som 'drivhuseffekt'. Men der er langt større kræfter som altid har haft stor indflydelse på Jordens klima, helt uden menneskets medvirken. Her ses en skitse over kræfter som er udenfor vor indflydelse, og som har stor indflydelse på Jordens klima, det er udsving i Jordakslens hældning, som jo bestemmer Jordens årstider. Og udsving i Jordens bane om Solen, som naturligvis også har stor indflydelse på klimaet.
"GLOBAL OPVARMNING" - menneskeskabt ? Eller et naturligt fænomen ?
I vikingetiden var der et meget varmere klima, og Grønland fik sit navn af gode grunde, vikingerne bosatte sig i Grønland, holdt køer og høstede korn i 500 år !
Borekerner ned til bunden af Indlandsisen i Grønland fortæller videnskaben om store udsving i klimaet mange tusind år tilbage i tiden. 'Global opvarmning' er et idiotisk massehysteri, ligesom rygeforbudet ! Om vi afskaffede biler, oliefyr, cigaretter m.m. ville det ikke gøre mindste indtryk på de naturkræfter der bestemmer klimaet ! Videnskaben kan fortælle om Jordens historie hvor der har været globale, gigantiske vulkanudbrud, som får vor tids 'forurening' til at forsvinde i sammenligningen.
Se et fantastisk billede af Jorden, fotograferet af en astronaut i kredsløb om Månen
Og fra den amerikanske rumfærge
Forunderligt, fantastisk, ja . . . men alt er ikke sten og stjerner. Hvor er dette uendelige Univers kommet fra, hvordan er det kommet ?
Universet !
Der er folk der tror på at det hele er skabt af en gigantisk eksplosion . . . måske, men vi kan jo se hvad eksplosioner ellers gør
ved terrorangreb, her bliver kun skabt død og lemlæstelse. Kun en kærlig
GUD kan skabe noget så fantastisk som Universet.
"Jeg tror på Solen, også når den ikke skinner,
Jeg tror på kærligheden, også når jeg ikke føler den.
Jeg tror på
GUD
også når han tier."
Mine personlige fotos, fakta og beretninger fra Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt
Stjernen, der holder Danmark (og meget af Verden) igang . .
Brændstoffet i vores biler, oliefyr, fly, tog og elværker kommer fra Mærsk. De fleste biler er kommet hertil med skib. Størstedelen af butikkernes varer har været gennem en skibscontainer.
MAERSK LINE er Verdens største containerrederi med over 500 skibe. Søfart er langt den mest CO2 neutrale transportform, med langt større godsmængde pr. energienhed, end fly, tog og lastvogne. Uden statens indtægter fra søfarten, samt Mærsk olie og gas fra Nordsøen, som gør os mere end selvforsynende så vi eksporterer, ville Danmarks økonomi være i minus. Danmark er en af verdens førende søfartsnationer. Men vi mangler skibsofficerer !
Tre af mine sønner er Skibsofficerer i Mærsk. En spændende fremtid, måske det var noget for dig ?!
Se dig selv i den flotte uniform her !
Side og øverste skitse fremstillet af
Kjeld Holsting, Nærum
Gæstebog
Postkasse