Det internationale sprog Ido

- en almen beskrivelse -

Det ville v�re meget nyttigt, hvis vi kunne tale eller korrespondere med folk fra andre lande p� samme m�de som med vores landsm�nd. Men p� grund af sproglige barrierer er dette ofte vanskeligt, om ikke umuligt.

Mange vil l�se problemet ved at l�re engelsk. Det er sandt, at engelsk er det mest udbredte sprog i verden, men det tager lang tid og sprogbegavelse at l�re godt engelsk, og engelsk tales p� ingen m�de i hele verden.

Desuden er engelsk ikke et neutralt sprog, fordi det er modersm�l for visse lande. For disse landes indbyggere er det selvf�lgelig en bekvem l�sning, at alle andre bare kan l�re engelsk, men sagen stiller sig anderledes for dem der f.eks. har talt fransk fra de var sm�.

Derfor har FN 5 officielle sprog, og UNESCO har otte. EU har et tilsvarende antal, og bruger store summer p� overs�ttelse og tolkning. Selv om engelsk og fransk er fremherskende i EU, forlanger tyskerne nu, at tysk anvendes oftere.

Anvendelsen af en bestemt nations sprog ville betyde enorme politiske og kulturelle fordele for det eller de lande, der har det valgte sprog som modersm�l. Derfor kan denne l�sning sj�ldent accepteres af andre lande, om end postv�senet stadig bruger fransk som det officielle internationale sprog.

L�sningen m� v�re at opfinde et neutralt sprog som Esperanto eller Ido. Et s�dant sprog skal ikke erstatte de naturlige sprog (det ville v�re vandalisme) men fungere som bro mellem mennesker, der ellers ikke ville kunne kommunikere. P� den m�de kan vi m�des p� halvvejen, uden at nogen af parterne har s�rlige fordele.

Det valgte sprog b�r ikke v�re meget kunstigt. Ordforr�det skal baseres p� eksisterende sprog (nogle sprog har mange ord til f�lles, p� trods af forskelle i stavning og udtale). Grammatikken skal v�re s� enkel som mulig, uden alle de undtagelser og faste forbindelser, der overv�lder en, n�r man vil studere et fremmedsprog.

Denne tanke inspirerede bl.a. pater Johann Martin Schleyer, opfinderen af Volap�k, og l�gen Louis-Lazare Zamenhof, skaberen af Esperanto, der i dag er det mest kendte af disse kunstsprog. Efter �rs praktisk erfaring blev der foresl�et forskellige forbedringer.

For eksempel mente Zamenhof, at adjektiverne p� Esperanto skulle have samme k�n og tal som de substantiver, de lagde sig til, dvs. et adjektiv har 4 mulige endelser. Men som det vides fra engelsk og ungarsk, er det ikke n�dvendigt, og det erkendte Zamenhof ogs� senere. Men alligevel blev der af forskellige grunde ikke foretaget revisioner af Esperantos regler.

Det var p� grundlag af forbedringer som disse, at en gruppe sprogforskere og videnskabsm�nd udviklede Ido. Komiteen omfattede den danske professor Otto Jespersen og den franske matematiker og filosof professor Louis Couturat. De tog det bedste fra Esperanto og en tilsvarende konstruktion, Idiom Neutral, og udviklede et sprog som med stor sikkerhed er det letteste i verden og samtidig det mest pr�cise.

En anden forbedring havde Zamenhof selv p�peget som logisk og praktisk. P� Esperanto var ord for mennesker eller dyr (som �skuespiller� eller �l�ve�) maskulinum, og hunk�nsformen blev afledt med en endelse. Senere foretrak Zamenhof en �ndring som desv�rre ikke blev gennemf�rt, nemlig at g�re disse ord til f�llesk�n og s� danne s�vel hank�ns- som hunk�nsformen med de relevante endelser.

Esperanto-bev�gelsen har med stor entusiasme gjort meget for at udbrede tanken om et neutralt internationalt sprog. Men om end n�sten alle har h�rt om Esperanto, og sk�nt det er forholdsvis let at l�re, er mange blevet afskr�kket af accent-tegnene over bogstaverne og forskellige un�dvendige komplikationer, selv om selve tanken er tiltr�kkende. Ido fungerer der, hvor Esperanto ikke sl�r til.

De, som har pr�vet Ido ved, hvor godt det er at kunne koncentrere sig om det man vil udtrykke uden samtidig at beh�ve at spekulere over, hvordan det skal siges.

S� meget om teorien, men hvordan fungerer det i praksis? I talrige lande har der v�ret afholdt m�der for folk, der taler Ido, hvor man har konstateret, at ideen virkelig fungerer i praksis.

Der findes mange publikationer p� eller om Ido, herunder ordlister og grammatikker for folk med forskellige modersm�l, lige fra svensk til japansk. Der er til og med skrevet en hel del poesi p� Ido, bl.a. et vidunderligt komisk helte-epos (La Serchado de Andreas Juste). En hel lille verden venter p� at blive opdaget af enhver, som vil g�re den lille indsats at s�tte sig ind i dette enest�ende sprog.

At bruge sproget er selvf�lgelig en hobby i sig selv, samtidig med at man bidrager til en st�rre forst�else p� verdensplan.

Yderligere information:

Detaljerede oplysninger om b�ger om eller p� Ido f�s hos Ido Book Service. Den frivillige bev�gelse til fremme af dette sprog er selvf�lgelig international, og Ido-b�ger findes p� mange modersm�l. Foruden de nationale foreninger er der en international organisation, som udgiver tidsskriftet "Progreso". For at komme i kontakt med Ido-brugere, kan man skrive til en af nedenst�ende repr�sentanter:

Reprezenteri di la linguo Ido